Bøvl koster business
Kosmetik- og hygiejnebranchens medlemmer udvikler og fremstiller produkter, der hver dag gør en forskel for danskernes sundhed, velvære og livskvalitet.
De seneste år er de administrative byrder vokset markant for virksomhederne i branchen, og en række reguleringer og initiativer har skabt unødige barrierer, der gør det vanskeligere at drive virksomhed i Danmark og EU.
Med vores byrdekatalog sætter vi fokus på de regler og krav, der i stigende grad hæmmer væksten og branchens konkurrenceevne.
Hvordan ser hverdagen ud for en virksomhed, der producerer eller distribuerer kosmetik og hygiejneprodukter i Danmark i dag? Den er præget af stram regulering, omfattende dokumentationskrav og komplekse processer – som alt sammen kan spænde ben for innovation og konkurrencekraft.
Det dokumenterer Kosmetik- og hygiejnebranchens nye byrdekatalog, som lanceres i forbindelse med årsmødet 2025. Her kortlægger vi nogle af de mest centrale byrder og lovgivninger, vores medlemmer kæmper med – og ikke mindst, hvordan de påvirker branchens vækst- og innovationsmuligheder.
“Vores medlemmer står hver dag i en reguleringsjungle, hvor kravene bliver flere og mere detaljerede – især fra EU. Med byrdekataloget viser vi helt konkret, hvordan det rammer virksomhederne, og hvor der er behov for at rydde op,” siger adm. direktør i Kosmetik- og hygiejnebranchen, Helle Fabiansen.
Kataloget kommer med seks anbefalinger til politikere og beslutningstagere om, hvordan vi kan sikre, at vi får en klogere, mere smidig og væskststimulerende lovgivning, der styrker branchens rammevilkår og samtidig sikrer en grøn omstilling.
“Vi ønsker regler, der giver mening for virksomhederne. Vores katalog er ikke en klagesang, men et konstruktivt bud på, hvor vi kan forbedre rammevilkårene og give konkurrenceevnen et skub. Det handler i sidste ende om at skabe betingelserne for, at vi får et rigere samfund, der kan finansiere vores velfærd,” understreger Helle Fabiansen.
Kosmetik- og hygiejnebranchens anbefalinger til bedre lovgivnig
Guidelines og implementeringsværktøjer til nye EU-regler skal offentliggøres i god tid, inden lovgivningens træder i kraft. Vejledninger og værktøjer bør udarbejdes og distribueres samtidig med lovgivningen for at sikre, at virksomheder har tid og ressourcer til at tilpasse sig. Det vil reducere usikkerhed og sikre en håndterbar implementering af nye krav.
EU-lovgivning bør implementeres ensartet i alle medlemslande for at sikre fair konkurrence og minimere unødvendige administrative byrder. Når regler fortolkes og håndhæves forskelligt på tværs af lande, skaber det kompleksitet for virksomheder, der opererer internationalt, og hæmmer deres muligheder for vækst og innovation. En mere ensartet regulering vil styrke det indre marked, fremme konkurrenceevnen og reducere de økonomiske og administrative byrder for virksomhederne.
Virksomheder oplever store udfordringer, når omfattende EU-lovgivningspakker ændres markant under lovgivningsprocessen, uden at konsekvensvurderingerne opdateres tilsvarende. Ofte tager de oprindelige vurderinger kun udgangspunkt i EU-Kommissionens første udkast, hvilket betyder, at beslutningstagerne ikke får et retvisende billede af de reelle økonomiske og administrative konsekvenser af de endelige regler.
For at sikre en mere gennemsigtig og velfungerende proces bør konsekvensvurderinger opdateres løbende.
Virksomheder har brug for tid til at tilpasse sig nye regler uden unødige forstyrrelser. I dag indføres forbud og restriktioner på stoffer ofte ukoordineret på tværs af EU-lovgivning, hvilket tvinger virksomheder til gentagne og dyre reformuleringer. Det betyder, at ressourcer, der kunne være brugt på innovation, i stedet går til at sikre compliance.
For at undgå unødigt spild og ineffektiv tilpasning bør overgangsperioder tage højde for branchens behov. Virksomheder skal have tid til at reformulere, ændre mærkning og håndtere eksisterende lagre, så de nye regler kan implementeres på en glidende og praktisk måde. Bedre koordinering vil sikre, at regulering understøtter både bæredygtighed og konkurrenceevne.
EU Kommissionen kan bede komiteen at vurdere om en given ingrediens, ligesom de også kan blive bedt om at udarbejde en vurdering af et helt nyt stof, som producenterne ønsker at anvende i kosmetik som fx et farvestof, et UV-filter eller et konserveringsmiddel.
Ved udarbejdelse af ny lovgivning er det afgørende, at beslutningstagere anlægger en holistisk tilgang, som sikrer sammenhæng og klarhed på tværs af horisontal og sektorspecifik lovgivning. Overlappende lovgivning med modstridende krav skaber unødige administrative byrder, øgede omkostninger og usikkerhed hos virksomhederne. Derfor bør lovgivningsprocessen indeholde en grundig vurdering af eksisterende regler og krav for at undgå overlap og modstridende krav. En koordineret og helhedsorienteret tilgang vil styrke virksomhedernes konkurrenceevne, sikre effektiv implementering af lovgivningen samt understøtte bæredygtig vækst og innovation.
