E-handel fra 3. lande
Vi handler online mere end nogensinde før. Over 40 % af Europas kosmetikprodukter bliver i dag solgt via internettet, og andelen vokser hvert år.
Men med global handel følger også nye udfordringer. Flere produkter, der sælges fra tredjelande uden for EU, lever ikke op til de krav, der beskytter europæiske forbrugere. Det kalder på handling og nye opdaterede regler, der sikrer branchens konkurrenceevne og forbrugernes sikkerhed.
Nye forbrugsmønstre skaber problemer
Den digitale udvikling har gjort det nemt for forbrugere at handle globalt, sammenligne priser og få adgang til et stort udbud af varer fra hele verden. Samtidig har den åbnet døren for en ny type udfordring: produkter solgt direkte fra lande uden for EU via online markedspladser og sociale medier, hvor reglerne ikke er fulgt med udviklingen.
Mange af disse produkter lever ikke op til europæiske krav til sikkerhed, ansvar og mærkning. Når en vare sendes direkte fra et tredjeland til en dansk forbruger, er der ofte ingen EU-baseret virksomhed, som står til ansvar for sikkerheden. Det betyder, at forbrugerne kan risikere at købe ulovlige, usikre eller forfalskede varer uden reel beskyttelse.
Imens følger danske og europæiske virksomheder strenge regler for produktsikkerhed, sporbarhed og affaldshåndtering. Det giver et skævt og uretfærdigt marked, hvor seriøse virksomheder betaler for at gøre tingene rigtigt, mens aktører uden for EU kan sælge til danske forbrugere uden tilsvarende ansvar. Resultatet er både en trussel mod forbrugernes sikkerhed og en udfordring for dansk og europæisk konkurrenceevne
Et voksende problem i takt med stigende onlinehandel
EU-Kommissionen vurderer, at der i 2024 blev importeret omkring 4,6 milliarder småpakker til EU fra lande uden for Europa. Det svarer til cirka 12 millioner pakker om dagen. Selvom langt fra alle indeholder ulovlige eller skadelige produkter, gør den enorme mængde det næsten umuligt for toldmyndighederne at kontrollere, hvad der kommer ind på det europæiske marked.
Den massive tilstrømning af varer har også en mærkbar økonomisk konsekvens. Ifølge EU’s Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) mister den danske kosmetikbranche hvert år omkring 285 millioner kroner på grund af kopivarer. På EU-plan anslås tabet til 22,5 milliarder kroner årligt. Disse produkter er ikke blot ulovlige, men kan også være sundheds- og sikkerhedsmæssigt problematiske, fordi de ikke lever op til de krav, europæiske virksomheder er underlagt.
Platforme som Temu driver i høj grad denne udvikling. Ifølge Dansk Erhvervs e-handelsanalyse fra 2024 er Temu allerede den tredjemest populære webshop i Danmark. Samtidig har undersøgelser fra blandt andre Sikkerhedsstyrelsen, Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv vist, at produkter solgt via Temu ofte ikke overholder EU’s regler for sikkerhed og korrekt mærkning. Forbrugerne møder derfor et voksende udbud af produkter, hvor risikoen for tvivlsom kvalitet og manglende overholdelse af sikkerhedskrav er betydelig.
Problemet stopper ikke ved produktsikkerhed. Mange af de virksomheder, der sælger via disse platforme, bidrager heller ikke til affaldshåndteringen i Danmark. Miljøstyrelsen har advaret omkring 1.000 kinesiske virksomheder for at sælge direkte til danske forbrugere uden at være registreret under det danske producentansvar. Det betyder, at de ikke betaler for bortskaffelse af eksempelvis elektronik, batterier og emballage. Regningen havner i stedet hos danske virksomheder, der følger reglerne, og hos landets forbrugere.
Vidste du, at ...
- 4,6 milliarder småpakker blev sendt til EU fra lande uden for Europa i 2024. Det svarer til 12 millioner pakker om dagen. Det er dobbelt så mange som i 2023 og tre gange så mange som i 2022
- Cirka 40 procent af prisen på et produkt i en EU-butik går til at opfylde EU-krav til sikkerhed, mærkning og miljø.
- Op mod 80 procent af produkter solgt til forbrugere i EU fra tredjelande via online markedspladser ikke lever op til gældende EU-regler
- Pakker fra Kina i størstedelen af tilfældene – omkring 9 ud af 10 – er såkaldte lavværdipakker med værdi under ca. 1.100 kr.
- At danskernes køb af lavværdipakker med en værdi under ca. 1.100 kr. steg fra omkring 1,9 millioner i 2023 til 3,3 millioner i 2024
Reglerne halter efter den digitale virkelighed
Når danskere handler på udenlandske markedspladser som Temu, Wish eller Shein, sker det i et lovgivningsmæssigt tomrum. EU’s produktregler er skrevet til en tid, hvor varer kom ind via fysiske importører, ikke via apps og sociale medier.
Selvom EU’s Forordning om produktsikkerhed (GPSR) og kosmetikforordningen stadig bygger på ansvar i forsyningskæden, er de ikke tilpasset den digitale handel. Online markedspladser betragtes ikke som ansvarlige økonomiske aktører, og Forordningen om digitale tjenester (DSA) stiller heller ikke krav om fuldt ansvar for, at varer er sikre og korrekt mærket.
I praksis betyder det, at når en sælger fra et tredjeland sender en vare direkte til en dansk forbruger, anses det juridisk som om, at forbrugeren selv importerer varen. Plattformen bliver ikke holdt ansvarlig, og der er ingen virksomhed i EU, som står på mål for produktets sikkerhed, sporbarhed eller korrekt mærkning.
Det skaber et hul i reglerne. Hvis producenten ikke kan findes eller kontaktes, er der ingen juridisk ansvarlig for sikkerhed, overholdelse af EU-krav eller fx finansiering af affaldshåndtering. Samtidig kan uautoriserede sælgere let flytte deres produkter til sociale medier og andre digitale kanaler, hvor kontrollen er endnu svagere.
Kosmetik- og hygiejnebranchen arbejder aktivt for at sikre lige vilkår og beskytte forbrugerne mod ulovlige produkter. Det kræver:
Håndhævelsen af EU’s regler for produktsikkerhed og onlinehandel følger ikke med udviklingen. Kontrollen af varer, der sendes direkte til forbrugere, varierer markant mellem medlemslandene, og der mangler fælles kontrolsystemer, datadeling og tilstrækkelige ressourcer til told- og markedskontrol.
Der er behov for en stærkere og mere samordnet indsats i EU, hvor myndigheder arbejder tættere sammen, deler information om ulovlige aktører og stopper produkterne, før de når forbrugerne. Samtidig skal nationale myndigheder styrkes, så de kan følge med den kraftigt stigende mængde af onlinehandel og småforsendelser.
Online markedspladser og sociale medieplatforme spiller en central rolle i den moderne handel, men har i dag begrænset ansvar. Platformene bør forpligtes til at kende deres sælgere, reagere hurtigt på ulovlige produkter og forhindre, at de dukker op igen på nye profiler eller kanaler.
Hvis en platform ikke kan identificere sælgeren bag et produkt, bør den selv kunne holdes juridisk ansvarlig. Dette vil skabe et stærkere incitament til at sikre kontrol og beskytte forbrugerne fra start i stedet for først, når skaden er sket.
I dag kan varer sendt fra lande uden for EU passere uden toldkontrol, hvis de har en værdi under 1.150 kroner. Denne såkaldte de-minimis-grænse betyder, at millioner af småpakker ankommer til EU uden tilstrækkelig dokumentation eller kontrol.
Reglerne bør moderniseres, så alle produkter, uanset pris, er underlagt de samme krav og kontrol. Det vil sikre bedre forbrugerbeskyttelse og skabe fair konkurrencevilkår mellem EU-virksomheder og aktører uden for Europa.
Når kendte brands sælges via ikke-autoriserede hjemmesider, står forbrugerne uden deres normale rettigheder og sikkerhed. Samtidig undergraves brands og forhandleres investeringer i kvalitet, ansvarlig distribution og korrekt håndtering.
EU bør indføre klare regler, der forbyder uautoriseret videresalg af mærkevarer, som allerede findes i flere medlemslande. Det vil beskytte forbrugerne, sikre ægte kvalitetsprodukter og skabe fair vilkår for de virksomheder, der handler ansvarligt.