Ethanol: Essentielt for folkesundheden
Forestil dig en verden uden håndsprit og desinficerende midler.
Et mareridt for bl.a. patientsikkerheden og de ansatte i sundheds- og plejesektoren, som hver dag er afhængige af deres smitteforebyggende egenskaber.
Men det kan desværre ende sådan, hvis EU ender med at stemple ethanol som værende skadeligt for menneskers forplantningsevne, som der lige nu er en EU-proces i gang omkring.
Derfor slår Kosmetik- og hygiejnebranchen nu alarm og opfordrer til at stoppe en proces, der bygger på et forkert grundlag og som kan få alvorlige og uoverskuelige samfundsmæssige konsekvenser.
Ethanol: Effektiv, sikker og det mest miljøvenlige valg
Ethanol er et af de mest effektive midler til at bekæmpe skadelige mikroorganismer – herunder bakterier og visse virus, som f.eks. polio. Under COVID-19-pandemien blev ethanol det vigtigste aktive stof i kampen mod SARS-CoV-2, netop fordi det er både effektivt og let tilgængeligt. Der findes i dag ikke noget reelt alternativ, der matcher ethanol på disse punkter.
Ethanol er en afgørende bestanddel i desinfektionsmidler, der bruges både i hjemmet, på hospitaler og i fødevare- og medicinalindustrien. Det er samtidig det mest tilgængelige og effektive desinfektionsmiddel mod fx hospitalsinfektioner, som hvert år koster omkring 90.000 mennesker livet i EU og op mod 3.000 i Danmark.
Men ethanol bruges ikke kun til desinfektion – det er også en vigtig ingrediens i en lang række andre produkter, hvor det fungerer som bærestof, opløsningsmiddel og konserveringsmiddel. Det gælder f.eks. i kosmetik, maling og lægemidler.
Ethanol er desuden mere miljøvenligt end mange alternativer. Det kan fremstilles af fornybare råvarer, er fuldt bionedbrydeligt, fordamper hurtigt, efterlader ingen rester og har generelt en mere bæredygtig profil end dets alternativer.
Sådan er ethanol reguleret i EU
Ethanol, der bruges i rengørings- og desinfektionsmidler, er underlagt flere EU-regler for at beskytte både mennesker og miljøet.
Biocidforordningen sikrer, at ethanol i f.eks. håndsprit og overfladedesinfektion er sikkert at bruge. Derudover skal ethanol leve op til reglerne i REACH, som kræver, at kemikalier bliver grundigt vurderet, før de bruges i produkter. Reglerne for klassificering og mærkning (CLP) sikrer, at forbrugere og fagfolk får tydelig information om eventuelle farer.
Alt i alt skal reglerne sikre en høj grad af sikkerhed – samtidig med at ethanol fortsat kan bruges i produkter til rengøring og hygiejne.
Usikkerhed om klassificeringen af ethanol
EU-medlemslandet Grækenland har vurderet, at ethanol opfylder kriterierne for at være skadeligt for menneskers forplantningsevne. Klassificeringen bygger på data, der viser, at hvis man drikker store mængder alkohol kan det skade forplantningsevnen. Og det er der i princippet ikke noget problematisk ved.
Men fordi EU i dele af sin kemikaliepolitik har et snævert fokus på de iboende fareegenskaber, så betyder det i praksis, at ethanol i desinfektionsmidler bliver omfattet af et forbud. Også selvom der er videnskabelig evidens for, at brugen af desinfektionsmidler ikke udgør nogen sundhedsfare for mennesker.
Det kan få alvorlige konsekvenser for både infektionsforebyggelse og folkesundheden – og også ramme mange andre områder, hvor ethanol i dag anvendes.
Sundhedseksperter: Ethanol er uunderværligt
Håndsprit og desinfektionsmidler spiller en afgørende rolle i forebyggelsen af smitsomme sygdomme. Ifølge bl.a. Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og WHO er ethanolbaserede desinfektionsmidler blandt de mest simple og effektive metoder til at standse udbredelsen af smitsomme sygdomme.
De anvendes hos den almene befolkning, men har i særlig grad høj status i sundhedssektoren, hvor den ethanolbaserede desinfektion, er den foretrukne hånddesinfektion og anbefales som den primære i de Nationale infektionshygiejniske retningslinjer, udarbejdet af Statens Serum Instituts Centrale Enhed for Infektionshygiejne.
Sundhedseksperter råber vagt i gevær
En række fremtrædende sundhedseksperter har i en videnskabelig artikel understreget, at der er ingen evidens for, at ethanol i hånddesinfektion udgør en sundhedsrisiko og de anbefaler klart, at ethanol godkendes som et aktivstof til brug i desinfektionsmidler.
Det mener Kosmetik- og hygiejnebranchen om klassificeringen af ethanol
Ethanol bliver i øjeblikket vurderet i henhold til EU’s Biocidforordning – det regelsæt, der gælder for blandt andet overflade- og hånddesinfektionsmidler. I forbindelse med vurderingen har myndighederne tilkendegivet, at de vil tage udgangspunkt i, at ethanol udviser reproduktionstoksiske og kræftfremkaldende egenskaber, da ethanol endnu ikke er blevet klassificeret for disse farer.
Dette vil få betydning for de kategorier af biocidprodukter (PT1, PT2 og PT4), hvor ethanol anvendes som aktivt stof. I sidste ende kan det betyde, at disse produkter udelukkes fra EU-markedet allerede ved udgangen af 2027. Alternativt kan nogle produkter forblive på markedet, hvis der gives en undtagelse – dog under meget restriktive vilkår.
Ethanol står desuden overfor at blive vurderet under EU-forordningen om klassificering, mærkning og emballering (CLP). Denne proces forventes igangsat i tredje kvartal af 2025 og kan tage op til fem år. En ændret fareklassificering kan betyde, at det nuværende arbejde med at evaluere ethanol under Biocidforordningen vil være spildt og skal laves om.
Fareklassificeringen er relevant for mange kemikalielovgivninger og får dermed bredere konsekvenser, som også påvirker andre produkter, der indeholder ethanol, såsom rengøringsmidler, kosmetiske produkter, medicinsk udstyr og lægemidler.
For at undgå unødige forstyrrelser er det derfor vigtigt, at CLP-processen – som det første – gennemføres med omtanke og fokus på realistiske risici.
Ethanol bør klassificeres ud fra dets faktiske anvendelse som biocid – ikke fejlagtigt sidestilles med alkohol til indtagelse. Vi opfordrer ECHA til at tage udgangspunkt i realistiske eksponeringsveje. Risikovurderinger bør skelne mellem indtagelse og eksponering gennem hud og indånding for at undgå unødvendige begrænsninger og reelle forbud. Det er afgørende, at regulering bygger på realistiske scenarier for eksponering og på pålidelige og relevante data.
EU-Kommissionen bør foretage en grundig socio-økonomisk vurdering af, hvilke konsekvenser en reklassificering af ethanol kan få for folkesundheden, udgifterne til sundhedsvæsenet og den økonomiske stabilitet i EU. En sådan konsekvensanalyse vil give et klart billede af de mulige følgevirkninger og danne et ordentligt grundlag for en beslutning om klassificering af ethanol.
EU-Kommissionen bør vise, at den mener det alvorligt med sine ambitioner om at forenkle lovgivningen og styrke EU’s konkurrenceevne ved at undgå en ubegrundet reklassificering af ethanol. En klassificering er en potentiel bombe under folkesundheden og vil samtidig skade europæiske virksomheder på et fejlagtigt grundlag. Det er afgørende at værne om EU’s konkurrenceevne for at fremme innovation og økonomisk vækst og med en klassificering af ethanol bevæger vi os i den forkerte retning, da vi er nødsaget til at ty til alternativer, der er dyrere, mindre effektive og sikre og mindre bæredygtige.
A.I.S.E. Webinar: Ethanol og klassificeringsprocessen
Se eller gense den europæiske brancheorganisation A.I.S.E’s webinar og bliv klogere på klassificeringen af ethanol i biocidforordningen.
Dokumentation og evidens for effekterne af ethanolbaserede desinfektionsmidler
Der findes overvældende videnskabelig dokumentation for, at brugen af ethanolbaserede desinfektionsmidler i forbindelse med rengøring og håndhygiejne skaber både sundheds- og samfundsøkonomiske gevinster.
Herunder har vi samlet et udpluk af forskningsartikler, rapporter og casestudier, der alle sammen dokumenterer effekterne .