Hos Australian Bodycare er de vant til at tænke internationalt. Men i mødet med EU’s grønne lovgivning er det netop deres tilstedeværelse i flere europæiske lande, der skaber problemer. For selvom reglerne formelt set er fælles, bliver de i praksis implementeret vidt forskelligt.
“Vi sælger i 14 europæiske lande, men det føles som 14 forskellige regelsæt. Det burde være én EU-lov, men i virkeligheden er det noget helt andet,” siger Jan Kruse Hansen, direktør i Australian Bodycare, der i stigende grad oplever, at lovgivningen ikke fremmer grøn omstilling, men bremser den.
Producentansvar uden fælles rammer
Et af de mest tydelige eksempler er det udvidede producentansvar på emballage. Virksomheden har styr på data og processer, men alligevel har det krævet store investeringer i eksterne konsulenter og juridisk bistand i hvert enkelt land for at få adgang til de nationale systemer.
“Vi har været nødt til at finde konsulenter med adresse i flere lande i Europa for overhovedet at kunne komme ind i nogle af registreringssystemerne. I Østrig skulle vi bruge en notarbekræftelse, som jeg måtte køre til Lyngby for at få. Det giver ikke mening,” siger Jan Kruse Hansen.
Selve princippet om producentansvar anerkender virksomheden som fornuftigt. Men når nogle lande kræver lokalt kontor og fysiske fuldmagter, bliver det ifølge Australian Bodycare til et bureaukratisk benspænd, der i sidste ende flytter fokus væk fra det, det hele burde handle om: ansvarlig emballage og affaldshåndtering. Den årlige regning lander på op mod 700.000 kroner, og systemet kunne ifølge Jan Kruse Hansen laves langt smartere og mere enkelt med virksomhedernes behov i centrum.
Afskovning uden afklaring
Også EU’s afskovningsforordning har skabt frustration. Forordningen kræver, at virksomheder kan dokumentere, at råvarer som palmeolie ikke stammer fra skov, der er ryddet efter 2020. Men det IT-system, der skal bruges til indberetningen, findes endnu ikke, og leverandørerne kan ikke levere de nødvendige oplysninger. Nu er forordningen så udskudt, men det har allerede krævet meget arbejde i virksomheden.
“Vi bruger enormt meget tid på at finde ud af, hvordan vi skal efterleve krav, som ikke engang er endeligt defineret. Samtidig stiger priserne, fordi vores leverandører kæmper med den samme usikkerhed,” siger Jan Kruse Hansen.
Hos Australian Bodycare forsøger man at være på forkant med ESG-krav og nye krav til mere grøn og bæredygtig emballage. Virksomheden ønsker blandt andet at bruge mere genanvendt plast, men møder tekniske udfordringer, blandt andet med holdbarhed og iltgennemtrængning. Det kræver omfattende og omkostningstunge stabilitetstests.
“Vi har stor respekt for intentionerne bag lovgivningen, der gerne vil skubbe på anvendelsen af genanvendt plast i emballagerne. Men som det fungerer nu, er det praktisk taget umuligt og ekstremt omkostningstungt både at skulle bevare kvaliteten og produktsikkerheden, samtidig med at der skal mere genanvendt plast i emballagen,” siger Jan Kruse Hansen.
Australian Bodycare er en robust virksomhed med overskud og eksport. Men bekymringen går på, hvordan mindre virksomheder skal kunne følge med i det, de oplever som en reguleringsbølge, der mangler koordinering og realisme.
“Hvis selv vi kæmper for at følge med, tør jeg slet ikke tænke på, hvordan mindre virksomheder skal klare det. Der er brug for, at EU tænker mere i løsninger og mindre i systemer,” siger Jan Kruse Hansen.
