Er du ny i branchen, arbejder du med markedsføring eller har du bare behov for en genopfriskning af lovgivningen for kosmetiske produkter? Så har du nu mulighed for at få en introduktion til kosmetikforordningen.
På kurset lærer du om de grundlæggende regler om kosmetiske produkter, så du bliver klædt på til at vurdere, om et kosmetisk produkt lovligt kan markedsføres. Gennem undervisning og øvelser vil kurset introducere dig for den relevante lovgivning for kosmetiske produkter, herunder definitionen af et kosmetisk produkt, regler for mærkning, virksomhedsansvar og regler og afgørelser om anprisninger.
Hvem kan deltage?
Kurset er målrettet nye medarbejdere, marketingsansvarlige, forhandlere, detailhandlen og andre
med interesse for lovgivningen for kosmetiske produkter. Ved kursets afslutning vil du modtage et bevis på, at du har gennemført Kosmetik- og hygiejnebranchens kursus.
| Deltagergebyrer | |
|---|---|
| Pris for medlemmer (eksklusiv moms) | 1195 DKK |
| Pris for ikke-medlemmer (eksklusiv moms) | 1695 DKK |
Vær særligt opmærksom på, at tilmelding er bindende og ved afbud modtaget senere end den 03. november 2026 opkræves hele deltagergebyret.





