EU-Kommissionen har denne uge lanceret miljøomnibussen med et erklæret mål om at rydde op i regler og reducere byrder for europæiske virksomheder. Men én af de mest presserende udfordringer på miljøområdet er helt fraværende: byspildevandsdirektivet og det udvidede producentansvar for mikroforurenende stoffer.
Det er efter Kosmetik- og hygiejnebranchens vurdering en markant forpasset mulighed.
“Kommissionen havde en oplagt chance for at få rettet op på de velkendte problemer i byspildevandsdirektivet. Alligevel er direktivet slet ikke taget med i miljøomnibussen, og det er en stor fejl,” siger Helle Fabiansen, adm. direktør i Kosmetik- og hygiejnebranchen.
Branchen peger på, at datagrundlaget bag producentansvaret længe har været kritiseret. Uafhængige analyser viser, at kosmetikprodukters bidrag til mikroforurenende stoffer i byspildevand er under to procent. Alligevel bygger Kommissionens oprindelige forslag på beregninger, der overvurderer branchens ansvar og medregner stoffer, som slet ikke anvendes i kosmetik, eller hvor flere sektorer bidrager.
Samtidig med miljøomnibussen offentliggjorde Kommissionen en opdateret økonomisk vurdering af omkostninger ved indførelsen af nye teknologier, der skal rense byspildevandet for mikroforurenende stoffer. Men heller ikke her formår man at rette op.
“De nye tal ligger langt under både medlemsstaternes og eksperternes vurderinger. Hvis de lægges til grund, risikerer virksomheder at skulle betale langt mere end de officielle beregninger antyder. Det skaber usikkerhed og underminerer tilliden til processen,” siger Helle Fabiansen.
Hun understreger, at branchen bakker op om formålet om at beskytte vandmiljøet, men at løsningerne kræver et solidt og retvisende datagrundlag.
Kosmetik- og hygiejnebranchen havde håbet, at miljøomnibussen ville adressere netop de elementer i EU’s miljøregulering, hvor problemerne er størst. Derfor vækker det bekymring, at byspildevandsdirektivet helt er blevet forbigået.
“Det sender et forkert signal, at Kommissionen lancerer en oprydningspakke, der ikke tager fat der, hvor behovet er mest åbenlyst. Når datagrundlaget er forkert, bliver reguleringen det også. Det kan hverken miljøet eller virksomhederne være tjent med,” siger Helle Fabiansen.
Hendes opfordring er klar:
“Kommissionen bør genåbne datagrundlaget og sikre, at kommende krav bygger på valide data og proportional fordeling af ansvar. Europa har brug for effektiv regulering, der virker i praksis og som understøtter både miljøbeskyttelse og konkurrenceevne.”
