Ny bæredygtighedsrapport dokumenterer væsentligt fald i branchens CO2-udledning

Den europæiske brancheorganisation for producenter af vaske- og rengøringsmidler A.I.S.E. har netop offentliggjort en ny bæredygtighedsrapport, der dokumenterer, at branchen siden 2006 har formået at sænke sine CO2-udledninger og energiforbrug med 39 procent pr. ton producerede produkter. I samme periode har branchen øget sin produktion med 25 procent.

Rapporten viser også, at producenterne har haft fokus på at øge mængden af genanvendt plastik i emballager, så det i dag er 19 procent af plastikemballagen som udgøres af genanvendt plast.

I 2005 implementerede A.I.S.E. sit bæredygtighedscharter "The Charter for Sustainable Cleaning", som forpligter virksomhederne til løbende at mindske deres aftryk på klimaet og miljøet ved at bruge mindre emballage, forbruge mindre energi og vand og udlede mindre CO2.

Læs hele den nye bæredygtighedsrapport her