I Hillerød ligger en dansk vækstsucces, der i årtier har leveret solcremer og antiperspiranter til hele verden. Siden Claus Riemann sidst i 70’erne udviklede den første P20-solcreme til en rødhåret ven, der var på vej til et ophold under den bagende sol i Afrika, har virksomheden bygget sin forretning på ét løfte. Produkterne skal virke, og det skal kunne dokumenteres.
I dag står Riemann stærkere end nogensinde. Salget er fordoblet siden 2021, og 77 procent af omsætningen ligger i EU. Målet er klart. P20 og Perspirex skal vokse til globale brands. Samtidig vil Riemann gerne være en aktiv spiller i den grønne omstilling, fordi det både er nødvendigt, og fordi det ligger i virksomhedens identitet at være på forkant.
Men én ting spænder ben. Manglen på vejledning og klarhed fra myndigheder om, hvordan lovgivningen skal implementeres og forstås.
“Vi vil gerne tage ansvar og bidrage til den grønne omstilling og har i mange år arbejdet for at udvikle mere bæredygtige løsninger. Det arbejde fortsætter vi med ufortrødent. Men for at kunne investere målrettet har vi brug for klare rammer. Når vi ikke får tilstrækkelig information om, hvordan loven skal implementeres i praksis, må vi træffe beslutninger på et usikkert grundlag,” siger Mette Koch, adm. direktør i Riemann.
Investeringer i blinde
”Hos Riemann tager det typisk tre år at udvikle et nyt produkt. Derfor er det afgørende, at vi kender de fremtidige krav, når vi planlægger nye løsninger. Hvis regler og vejledninger enten mangler eller ændrer sig undervejs, øges risikoen for at skulle tilpasse dyre investeringer – og det gavner hverken miljøet eller virksomhederne.”
Alligevel har Riemann investeret et to-cifre millionbeløb i en ny produktionslinje. Men usikkerheden lurer. For hvad kommer regler i EU’s emballageforordningen egentlig til at kræve? Og kan den nye produktionslinje leve op til de krav, når de stadig er uklare?
Det samme gælder de kommende regler for mikroplast i kosmetik. Skal der mærker på tuben, eller ej? Svaret blafrer stadig i vinden. Hos Riemann har de truffet en beslutning for at kunne komme videre, men de risikerer, at den viser sig at skulle gøres om.
”Vi arbejder flere år frem i tiden, når vi udvikler produkter og investerer i nyt produktionsudstyr. For at kunne gøre det ansvarligt, har vi brug for at vide, hvilke krav der gælder på sigt. Når rammerne ændrer sig eller først bliver tydelige sent, er der en risiko for, at vi skal ændre på noget, vi lige har implementeret. Det kan have en stor konsekvens for udviklingen af vores forretning.
Vi lærer og justerer hele tiden, men en mere stabil og forudsigelig proces vil styrke både innovationen og tempoet i den grønne omstilling,” siger Mette Koch.
Omkostningerne vokser, men forbrugerne følger ikke med
De grønne ambitioner kommer også med en regning, der ikke altid er synlig. Audits, ESG-rapportering, dataindsamling, opkvalificering af medarbejdere og nye IT-løsninger lægger beslag på både penge og ressourcer. Hertil kommer udgifter til affaldssortering, udvidet producentansvar og potentielle regninger for rensning af byspildevandet.
Men forbrugerne er ikke nødvendigvis parate til at betale mere for bæredygtighed. Risikoen er derfor reel. Hvis Riemann tager ansvar, men produkterne bliver dyrere, vælger kunderne måske billigere alternativer fra platforme som Temu, uden samme dokumentation eller kvalitet.
“Vi udvikler og producerer produkter, der virker og lever op til de højeste standarder, fordi vi tror på, at det er den rigtige vej at gå. Men for at udviklingen for alvor kan tage fart, kræver det, at forbrugerne også bakker op og er villige til at betale for løsninger, der gavner miljøet. Ellers taber vi konkurrencen. ,” lyder det fra Riemanns ledelse.
Politisk appel fra Hillerød
Riemann har viljen, kompetencerne og ambitionerne til at gå grønt. Men uden rettidige vejledninger og mere forudsigelighed i lovgivningen bliver det svært for virksomheder som Riemann at tage springet fuldt ud.
“Vi beder ikke om færre krav. Vi beder bare om klare spilleregler og en forståelse for, at vi som virksomheder har brug for tid, vejledning og et stabilt beslutningsgrundlag. Ellers bliver den grønne omstilling ikke en konkurrencefordel, men en ulempe.”
Appellen fra Hillerød til Bruxelles og Christiansborg er klar. Grøn omstilling kræver ikke bare ambitioner, men også en politisk forståelse for, at vejledninger og implementering skal følge med. Ellers bliver konsekvensen, at de virksomheder, der faktisk vil gå forrest, ender med at betale den højeste pris.
