Er du klar til Green Deal?
Er du en nyopstartet virksomhed i branchen, der drømmer om at få dit produkt på markedet? Eller du er måske allerede på markedet med et kosmetisk produkt eller et vaske- og rengøringsmiddel?
Så skal du allerede nu forberede dig på, at mange af de regler og lovgivninger, din virksomhed er underlagt, kommer til at ændre sig markant i den nærmeste fremtid, når EU’s Green Deal skal implementeres.
EU’s Green Deal kommer i de kommende år til at stille helt nye krav til dig som enten producerer eller markedsfører kosmetik, personlige plejeprodukter og vaske- og rengøringsmidler i Danmark og resten af EU.
Ambitionen fra EU er klar: Virksomhederne skal være med til at sikre, at EU senest i 2050 bliver klimaneutralt. Virksomhederne skal understøtte den bæredygtige udvikling ved at markedsføre produkter, som indgår i et cyklisk forbrugsmønster og derudover bidrage til, at vi får et giftfrit miljø ved at udfase de mest skadelige stoffer fra forbrugerprodukter. Det kommer til at få stor betydning, uanset om du er en stor multinational producent eller en lille enkeltmandsvirksomhed, der distribuerer produkter på det danske marked.
Og det får konsekvenser i hele værdikæden fra råvarer sources til produktet ender i skraldespanden hos forbrugeren, og emballagen skal genanvendes.
Som medlem af Kosmetik- og hygiejnebranchen får du vejledning og hjælp til at navigere i den nye lovgivningsjungle, som alle virksomheder i branchen skal forholde sig til. Vi afholder løbende arrangementer, hvor eksperter på deres felt deler ud af deres viden. Vi orienterer vores medlemmer via nyhedsbreve og vores netværksgrupper. Og du kan altid ringe eller sende en mail til sekretariatets fagspecialister, der kan hjælpe og vejlede dig om lovgivningen som den er og hvad der er på vej.
Herunder har vi samlet et overblik over de mange nye lovgivningstiltag, som er på vej og får konsekvenser for branchen de kommende år.
Kosmetikforordningen stiller krav til kosmetiske produkter, som markedsføres i EU.
EU-Kommissionen har fremsat et forslag om, at Kosmetikforordningen skal beskytte forbrugerne bedre mod de mest skadelige kemikalier. Kommissionen ønsker, at der indføres en generisk tilgang til risikostyring, en faktor der skal tage højde for kombinationseffekter, en horisontal definition af nanomaterialer og en ny tilgang til mærkning af væsentlige oplysninger, som er mere overskuelig for forbrugerne.
Detergentforordningen stiller krav til vaske- og rengøringsmidler, som markedsføres i EU.
EU-Kommissionen har fremsat et forslag om, at detergentforordningen skal revideres. Formålet er at strømline og ajourføre EU-reglerne for vaske- og rengøringsmidler, herunder at eliminere overlap med de horisontale kemikalielovgivninger. Derudover vil EU-Kommissionen introducere nye kriterier for mikrobiologiske rengøringsmidler.
CLP-forordningen stiller krav til mærkningen af fareklassificerede produkter, som markedsføres i EU.
EU-Kommissionen har fremsat et forslag, som introducerer nye fareklasser i CLP-forordningen. De nye fareklasser omfatter hormonforstyrrende stoffer i forhold til menneskers sundhed og miljøet, samt en række andre fareklasser for miljøskadelige stoffer. Med forslaget lægger EU-Kommissionen op til, at EU skal gå enegang ved faremærkning af kemikalier, da forslaget ikke er vedtaget på UNGHS-niveau. Derudover bliver der både opstillet krav til digital mærkning af kemikalier og markedsføring af produkter ved genopfyldningssalg.
REACH-forordningen stiller krav til sikkerheden af stoffer, som markedsføres og anvendes i EU.
Som led i Kommissionens ambition om at opnå nulforurening og et giftfrit miljø, er det nødvendigt at revidere de regler, som gælder for registrering af kemikalier, vurdering og godkendelse samt begrænsninger for kemikalier i EU.
1. januar 2025 skal alle virksomheder, der markedsfører emballerede produkter i EU tage ansvar for håndteringen af emballagen, når den
bliver til affald. Det betyder, at virksomhederne skal finansiere og organisere indsamling, sortering og behandling af emballageaffaldet – helst med henblik på genanvendelse.
Ecodesignforordningen stiller generelle miljømæssige krav til produkter, som markedsføres i EU.
EU-Kommissionen har fremsat et forslag, der skal fastlægge nye rammer for miljøvenligt design af produkter. Forslaget vil blandt andet stille krav om at begrænse tilstedeværelsen af stoffer, der kan hæmme produkters mulighed for at indgå i et cirkulær kredsløb, øge mængden af genanvendte materialer og mindske CO2-aftrykket. Der indføres samtidig et digitalt produktpas, der skal oplyse forbrugere om alle produkters aftryk på klimaet og miljøet.
Byspildevandsdirektivet stiller krav til bearbejdning af spildevand fra visse industrisektorer før det udledes.
EU-Kommissionen har fremsat et forslag, der skal revidere Byspildevandsdirektivet. Direktivet indeholder et forslag om, at producenter, importører eller distributører af kosmetiske produkter skal betale et gebyr for, at spildevand bliver oprenset for de rester af ingredienser, som udledes.
EU-Kommissionen ønsker at forebygge greenwashing, særligt markedsføring af produkter med
vildledende anprisninger. Med forslaget indføres der krav om, at virksomheder skal dokumentere deres påstande om produkters miljøaftryk ved hjælp af standardmetoder certificeret af en uafhængig tredjepart.
Produktsikkerhedsdirektivet stiller generelle krav til alle produkter, som markedsføres i EU.
EU-Kommissionen har fremsat et forslag om, at direktivet om produktsikkerhed skal revideres, så det i højere grad er med til at øge sikkerheden af non-food forbrugerprodukter. Formålet er blandt andet at sikre forbrugerne bedre mod farlige produkter, der via e-handel kommer til Europa fra lande uden for EU.
Emballage- og Emballageaffaldsdirektivet stiller generelle krav til håndtering af emballage og emballageaffald i EU.
EU-Kommissionen har fremsat et forslag om, at Emballage- og Emballageaffaldsdirektivet skal ændres til en forordning. Derudover revideres lovgivningen, så det i højere grad er med til generelt at reducere mængden af emballageaffald, herunder at stille krav til, at emballage i højere grad skal være designet til, at kunne genbruges eller genanvendes.
Forslag til Direktiv, som stiller generelle krav til beskyttelse af forbrugere mod urimelig handelspraksis.
EU-Kommissionen har fremsat et forslag om, at EU’s forbrugerpolitik i højere grad skal hjælpe forbrugerne til at tage del i den grønne omstilling. Formålet er at sikre, at forbrugerne får de rette oplysninger om produkterne, bidrage til bæredygtigt forbrug, forebygge greenwashing og fastlægge minimumskrav for brugen af bæredygtighedslogoer og mærker.
En politisk aftale, som skal modvirke skovrydning som følge af forbrug i EU.
EU-Kommissionen har vedtaget en ny forordning, der fastsætter regler om, at varer der markedsføres i EU ikke må have ført til skovrydning eller skovforringelse overalt i verden. Loven omfatter blandt andet palmeolie.
EU-Kommissionen har fremsat et forslag om at revidere Affaldsrammedirektivet.
Formålet er at mindske affaldsproduktionen ved at tilskynde til genbrug af produkter og emballage, mindske mængden af blandet affald og forbedre den særskilte indsamling af affald.
EU-Kommissionen har fremsat et forslag om at forbyde brugen af faste polymerpartikler i kosmetiske produkter og vaske- og rengøringsmidler. Kommissionens forslag lægger op til en trinvis udfasning af ingredienserne over
en årrække. Forslaget får omfattende konsekvenser for særligt leave-on produkter.
EU-Kommissionen har fremsat et forslag om, at antallet af deklarationspligtige parfumestoffer i kosmetiske produkter udvides, så der i alt bliver 82 mærkningspligtige stoffer, som skal fremgå af produktets ingrediensliste.