Bagsiden giver handlemuligheder

”Cocktaileffekten”, eller ”kombinationseffekten” som den også kaldes, er et begreb, der dækker over det faktum, at vi som mennesker udsættes for flere forskellige kemiske stoffer fra forskellige kilder hver dag. Teorien om cocktaileffekten siger, at selvom vi udsættes for et enkelt kemikalie, i en bestemt mængde, og det i sig selv ikke udgør en risiko, så kan der være en risiko, hvis man samtidig udsættes for andre stoffer.

Når kosmetik og personlige plejeprodukter sikkerhedsvurderes af producenterne, er der indlagt en meget stor sikkerhedsmargen. Sikkerhedsmargenen sørger for, at der i det færdige produkt anvendes en koncentration, som er mindst 100 gange lavere end den koncentration, der ikke giver anledning til nogen negative effekter i f.eks. laboratorieforsøg. Ofte bruger producenterne en sikkerhedsmargen der er højere end 100 for at tage højde for eventuelle ukendte effekter. Der anvendes så høj en sikkerhedsmargen for blandt andet at tage høje for, at forbrugeren kan udsættes for det samme stof fra flere forskellige kilder.

Derfor er de kosmetik og personlige plejeprodukter, der findes på markedet i Danmark og EU trygge for forbrugeren at anvende.

Hvis du vil vide mere om, hvordan kosmetikbranchen sikkerhedsvurderer deres produkter, kan du læse mere i vores vidensbank.

Nogle ingredienser, der anvendes i kosmetik og personlige plejeprodukter bliver ind i mellem omtalt som værende hormonforstyrrende stoffer. Det er vigtigt i den sammenhæng at skelne mellem hormonaktive stoffer og hormonforstyrrende stoffer. Hvis et stof har potentiale til at efterligne et hormon, betyder det ikke nødvendigvis, at det vil forstyrre dit hormonsystem, da vores hormonsystem er indrettet til at klare disse interaktioner og opretholde en balance. Først når denne balance er forstyrret, kan der opstå sundhedsskadelige virkninger. Mange stoffer, både naturligt forekommende og menneskeskabte, kan efterligne naturlige hormoner under laboratoriebetingelser, men meget få har vist sig at forårsage hormonforstyrrelser.

WHO definerer et hormonforstyrrende stof som et udefrakommende stof eller en blanding, der ændrer funktion(er) i hormonsystemet og dermed forårsager sundhedsskadelige virkninger i en intakt organisme eller dens afkom eller (under)populationer.

Branchen har stort fokus på at følge med i den seneste forskning, så de hele tiden vurderer produkternes sikkerhed på baggrund af den nyeste viden på området. Og producenter af kosmetik og personlige plejeprodukter anvender ikke ingredienser, der falder under WHO’s definition af hormonforstyrrende stoffer. Hvis et stof vurderes som værende hormonforstyrrende på baggrund af videnskabelig dokumentation, bliver det forbudt at anvende i kosmetik og personlige plejeprodukter.

Hvis du vil vide mere om hormonforstyrrende stoffer, kan du læse mere i vores vidensbank.

Nej. Et scan af stregkoden på din kosmetik eller personlige plejeprodukt fortæller ikke noget om, hvorvidt produktet er sikkert at bruge eller ej. Det er alene den lovpligtige sikkerhedsvurdering af produktet, som kan afgøre det.

Ingredienslisten er nyttig for dem, der har et særligt behov. Den er brugbar, hvis du som forbruger, ikke kan tåle en bestemt ingrediens, og derfor gerne vil undgå den. Eksempelvis hvis du er allergiker og gerne vil undgå parfumestoffer. Men ingredienslisten eller stregkoden fortæller ikke i hvilke koncentrationer en ingrediens findes i, og hvilken eksponering forbrugeren bliver udsat for. Det er det, som sikkerhedsvurderingen af produktet tager højde for.

Det afgørende er, at der i kosmetik og personlige plejeprodukter ikke anvendes ingredienser i mængder, som udgør en risiko for forbrugeren. Derfor kan du trygt bruge et produkt, selvom det får en B eller C-kolbe i kemiluppen.

Hvis du vil vide mere om hvorfor en deklarationstest ikke kan bruges til at fortælle om et produkt er farligt eller ej, kan du læse mere i vores vidensbank.

I Danmark og resten af EU’s medlemslande er forbrugerne beskyttet af nogle af de mest ambitiøse kemikalie- og forbrugerbeskyttelseslovgivninger i verden.  Det betyder, at de produkter, som sælges og markedsføres i EU, trygt kan bruges.

Den europæiske kosmetikindustri bruger hvert år et tocifret milliardbeløb på forskning og udvikling af nye sikre ingredienser og produkter, der opfylder forbrugernes behov. Dette arbejde er videnskabeligt og udføres både i virksomhedernes egne laboratorier og på uafhængige institutioner. At garantere sikkerheden af et produkt er en løbende proces som både indbefatter udvælgelsen af råmaterialer og emballage, produktionen, kvalitetstest af det færdige produkt og overvågning efter markedsføring.

Når sikkerheden vurderes, tages der bl.a. særligt højde for målgruppe, anvendelsesområde og eksponering. Er målgruppen f.eks. børn, gravide eller personer med særlige behov, lægges der vægt på at produktet er sikkert for den specifikke målgruppe. Anvendelsesområdet er vigtigt for at vurdere effekten af de stoffer der er i produktet. Bruges produktet på huden eller i håret og skylles produktet af efter brug eller bliver det siddende? Produkter der skal bruges ved specielle områder, f.eks. øjenområdet, kræver særlige overvejelser i forhold til sikkerhed. Alle sammen krav, der er fastlagt i kosmetikforordningen.

Eksponeringen er også vigtig at vurdere. Dvs. hvilke indholdsstoffer og i hvilke mængder bliver brugeren udsat for. Her tages der også højde for om produktet bruges flere gange om dagen, som f.eks. en håndsæbe, eller om produktet kun bruges en gang imellem, som f.eks. hårkur eller maske. Dertil kommer forskellen på leave-on produkter (eks. cremer) og rinse-off produkter (eks. shampoo), hvor eksponeringstiden er meget forskellig.

EU’s videnskabelige komite for forbrugersikkerhed (SCCS) er et rådgivende organ under EU-Kommissionen. Komiteen består af uafhængige forskere og eksperter fra universiteter, videnscentre, mm., der har til opgave primært at udarbejde vurderinger af ingredienser til kosmetik.

EU Kommissionen kan bede komiteen at vurdere om en given ingrediens, ligesom de også kan blive bedt om at udarbejde en vurdering af et helt nyt stof, som producenterne ønsker at anvende i kosmetik som fx et farvestof, et UV-filter eller et konserveringsmiddel.

For at minimere risikoen for allergiske reaktioner bliver ingredienserne i kosmetik og personlige plejeprodukter nøje evalueret for deres potentiale til at fremkalde en allergisk reaktion. I sikkerhedsvurderingen tester producenterne også for, hvorvidt produkterne er allergifremkaldende, og der tages højde for forbrugernes eksponering af ingredienserne. Dertil anvendes der en sikkerhedsmargen (margin of safety), som sikrer, at koncentrationen af ingredienserne ligger langt under grænsen for, hvornår man kan forvente en effekt.

Allergener, eller allergifremkaldende stoffer, er stoffer, som har et potentiale til at fremkalde allergiske reaktioner hos personer, der er særligt følsomme overfor disse stoffer. Allergiske reaktioner over for kosmetiske produkter er heldigvis sjældne.

Hvis du ved, at der er en bestemt ingrediens, du er allergisk overfor, så er det nemt at tjekke ingredienslisten (inci-listen) for om dette stof er i det pågældende produkt.

Oplever du symptomer på en allergisk reaktion (eksem, rødmen, kløe, hævelse) er det vigtigt, at du stopper med at bruge produktet og kontakter en læge eller dermatolog, som kan undersøge din hud. Det er også en rigtig god ide at henvende sig til producenten af produktet, hvis du oplever symptomer på en allergisk reaktion. Producenten bruger de data til kontinuerligt at overvåge deres produkter og hele tiden blive klogere på, hvordan de tolereres af forbrugerne. Ligesom producenterne også stiller sig til rådighed for at hjælpe med at finde ud af om der er ingredienser i produktet, du ikke kan tåle.

Den europæiske brancheorganisation for kosmetikindustrien, Cosmetics Europe, har lanceret en ingrediensdatabase, der indeholder videnskabelig baseret information om næsten 30.000 ingredienser, som anvendes i kosmetik og personlige plejeprodukter.

Databasen giver information om, hvorfor ingredienser anvendes, hvilke funktioner de har og hvilken videnskabelig dokumentation, der ligger bag deres anvendelse.

https://cosmileeurope.eu/