CLP-forordningen stiller krav til mærkningen af fareklassificerede produkter, som markedsføres i EU.
Status: Kommissionen har vedtaget nye fareklasser i forbindelse med revisionen. Forslaget blev offentliggjort i marts 2023 (se nedenfor)
Revision af CLP-forordningen blev præsenteret i december 2022. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen nåede til enighed om en politisk aftale i december 2023 og man afventer nu offentliggørelse af den endelige tekst. Herefter vil man kende datoen for hvornår de nye regler for CLP-forordningen træder i kraft
Nye fareklasser i CLP-forordningen:
Forud for revisionen har EU-Kommissionen fremsat et forslag, som introducerer nye fareklasser i CLP-forordningen. De nye fareklasser omfatter hormonforstyrrende stoffer i forhold til menneskers sundhed og miljøet, samt en række andre fareklasser for miljøskadelige stoffer. Med dette forslag blev det besluttet, at EU skal gå enegang ved faremærkning af kemikalier, da forslaget ikke er vedtaget på UNGHS-niveau.
Den delegerede retsakt til CLP blev offentliggjort d. 31.03.23 i Den Europæiske Unions Tidende, hvilket betyder, at den delegerede retsakt trådte i kraft i sidste halvdel af April DATO.
Det betyder, at henholdsvis stoffer og blandinger skal klassificeres efter kriterierne for:
- Hormonforstyrrende virkning for menneskers sundhed
- Hormonforstyrrende virkning for miljøet
- Persistente, bioakkumulerende og toksiske eller meget persistente og meget bioakkumulerende egenskaber
- Persistente, mobile og toksiske eller meget persistente, meget mobile egenskaber
Kriterierne finder anvendelse fra:
1. maj 2025 | Stoffer, som blev bragt i omsætning inden den 1. Maj 2025 skal senest være klassificeret efter kriterierne den 1. November 2026 |
1. maj 2026 | Blandinger, som blev bragt i omsætning inden den 1. Maj 2026 skal senest være klassificeret efter kriterierne den 1. Maj 2028 |
Revision af CLP-forordningen:
Kommissionens forslag til revision af CLP-forordningen findes her:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex%3A52022PC0748
I december 2023 nåede Kommissionen, Parlamentet og Rådet til enighed om en politisk aftale om revisionen af CLP-forordningen. Den endelig tekst er endnu ikke offentliggjort, men af væsentlige ændringer i forbindelse med revisionen kan fremhæves:
- Tilpasning til nye handelsformer, herunder onlinesalg og genopfyldningssalg
- Nye muligheder for mærkning gennem fold-ud etiketter og digital mærkning
- Bedre beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet med nye fareklasser og krav ved reklamering
- MOCS, som stammer fra planter og ikke er kemisk modificerede, undtages vurderingskrav i 5 år.
Kosmetik- og Hygiejnebranchen har løbende i forhandlingerne været i dialog med både relevante aktører og medlemmer om, hvad de foreslåede ændringer vil have af konsekvenser for branchen.
Du kan læse foreningens baggrundsnotat til medlemmerne om revision af CLP-forordningen her:
- CLP revisionsoversigt – Baggrundsnotat – TK-mappe – møde november 2023