Hormonforstyrrende stoffer
I 2002 definerede WHO et hormonforstyrrende stof som et udefrakommende stof eller en blanding, der ændre funktion(er) i hormonsystemet og dermed forårsager sundhedsskadelige virkninger i en intakt organisme eller dens afkom eller (under)populationer (IPCS/WHO, 2002). Denne internationalt accepterede definition af et hormonforstyrrende stof består af to meget vigtige deleelementer:
Der skal derfor skelnes mellem stoffer, der interagerer med hormonsystemet (stoffer der har en biologisk aktivitet) og egentlige hormonforstyrrende stoffer (stoffer der fremkalder sundhedsskadelige virkninger, dvs. toksicitet via en hormonforbundet mekanisme). Nogle stoffer, menneskeskabte og naturlige, kan modulere hormonsystemet (adaptivt respons), men kun få, meget potente stoffer har vist sig at forårsage sundhedsskadelige virkninger.
Hvordan virker hormonforstyrrende stoffer og hvad er effekterne?
Vores hormonsystem består af 8 hovedkirtler – hypofysen, hypothalamus, koglekirtlen, skjoldbruskkirtlen, brisselen, bugspytkirtelen, binyrerne og testikler/æggestokke. Hver kirtel udskiller forskellige typer hormoner eller kemiske budbringere i blodbanen for at aktivere cellulære mål, der bl.a. styrer vækst og udvikling, cellulær metabolisme og vævsfunktion, sukkerniveauer, seksuel funktion og reproduktion samt søvn og humør. Hormonforstyrrende stoffer enten efterligner, modvirker eller konkurrerer med vores egne hormoner og forstyrrer den normale funktion af vores komplekse hormonsystem.
Hormonforstyrrende stoffer i vores miljø og forbrugerprodukter sættes bl.a. i forbindelse med nedsat frugtbarhed, nedsat sædkvalitet, misdannelse af kønsorganer hos drenge, tidlig pubertets udvikling samt bryst- og testikelkræft. Men der er ikke videnskabeligt bevis for sammenhængen og disse påstande tager ikke hensyn til andre miljømæssige faktorer som kost, livsstil, genetiske faktorer eller forbedrede diagnoseteknikker, som også bør tages i betragtning.
For eksempel viser en dansk undersøgelse fra 2011 – det største, længste og bedst kontrollerede videnskabelige studie nogensinde på dette spørgsmål – ingen ændringer i sædkvaliteten hos mere end 5000 danske militære rekrutter over en periode på 15 år. Læs Sundhedsstyrelsens notat vedrørende undersøgelsen her
Derudover er der ingen videnskabelig dokumentation for en generel stigning i forekomsten af kryptorchidisme eller hypospadier (misdannelse af kønsorganer hos drenge). Disse to patologier synes at have forskellige mekanismer, der sår tvivl om fælles oprindelse eller en fælles årsagsagent. I nogle undersøgelser er der rapporteret om en stigning i disse sygdomme, hos andre var forekomsten stabil uden signifikante ændringer. Nogle undersøgelser har vist en stigning i visse former for testikelkræft i Danmark, men der blev ikke observeret lignende stigninger i andre europæiske befolkninger, som fx i Finland. Årsagen til denne uoverensstemmelse er stadig ukendt. Generelt er der ingen klare beviser for at kemiske stoffer i miljøet og vores forbrugerprodukter spiller nogen rolle.
Findes der hormonforstyrrende stoffer i kosmetik og produkter til personlig pleje?
Nej, der er ingen overbevisende dokumentation for, at ingredienser der bliver brugt i kosmetik og produkter til personlig pleje forårsager hormonforstyrrelser hos mennesker.
Nogle ingredienser er fejlagtigt blevet kaldt hormonforstyrrende stoffer. Det er vigtigt at skelne mellem hormonaktive stoffer og hormonforstyrrende stoffer. Hvis et stof har potentiale til at efterligne et hormon, betyder det ikke, at det vil forstyrre dit hormonsystem, da vores hormonsystem kan klare disse interaktioner og opretholde en balance. Først når denne balance er forstyrret, kan der opstå sundhedsskadelige virkninger. Mange stoffer, både naturligt forekommende og menneskeskabte, kan efterligne naturlige hormoner under laboratoriebetingelser, men meget få har vist sig at forårsage hormonforstyrrelser.
EU oprettede i 1999 en liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer. Stofferne på listen er udvalgt, baseret på en scanning af videnskabelige abstracts, og prioriteret til yderligere undersøgelse, fordi der var brug for mere viden om deres hormonaktive egenskaber. Disse stoffer bliver i daglig tale ofte omtalt som ’hormonforstyrrende stoffer’. Og selvom mange af de stoffer der anvendes i kosmetik og produkter til personlig pleje er blevet grundigt sikkerhedsvurderet af EU’s videnskabelige komite for forbrugersikkerhed og frikendt for hormonforstyrrende effekter i de koncentrationer de anvendes i, er det mere korrekt at anvende betegnelsen en ’mistænkt/potentielt hormonforstyrrende stoffer’.
Kosmetikforordningen, der regulerer kosmetik og produkter til personlig pleje i Danmark og resten af EU, sikrer at alle produkter og ingredienser er sikre til brug for forbrugerne. Producenterne har pligt til foretage en sikkerhedsvurdering af alle kosmetiske produkter udført af en kvalificeret videnskabelig ekspert, inden de markedsføres. Vurderingen dækker alle potentielle risici, herunder mulige hormonforstyrrelser. Derudover gennemfører Europa-Kommissionens uafhængige ekspertpanel, Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (SCCS), grundige sikkerhedsvurderinger af ingredienser, for hvilke der udtrykkes bekymring. Disse omfatter også mulige hormonforstyrrende effekter. Hvis en ingrediens viser sig at have sundhedsskadelige virkninger, når den anvendes i et kosmetisk produkt, vil det blive forbudt.
Hvorfor er nogle stoffer mistænkt for at være hormonforstyrrende og hvad gør man ved mistanken om hormonforstyrrende stoffer?
I overensstemmelse med forsigtighedsprincippet vedtog Europa-Kommissionen i 1999 en strategi kendt som “Fællesskabets strategi for hormonforstyrrende stoffer”. Strategien går ud på at imødegå de potentielle miljø-og sundhedsmæssige virkninger af hormonforstyrrende stoffer og indebar udarbejdelsen af en prioriteringsliste, baseret på scanning af videnskabelige abstracts, over stoffer som skulle undersøges nærmere. Hovedparten af stofferne på listen man kan finde i kosmetik og produkter til personlig pleje er sikkerhedsvurderet og reguleret, men kan stadig findes på listen, fordi de kan hjælpe med få en bedre forståelse for mekanismerne bag hormonforstyrrende effekter.
Der findes i dag ikke nogen kriterier for hvornår et stof anses for at være hormonforstyrrende. Hidtil er stofferne blevet vurderet fra sag til sag ved ekspertvurdering på baggrund af WHO’s definition kombineret med anbefalinger fra en EU-ekspertgruppe. EU arbejder på et sæt fælles kriterier og har i juni 2016 fremsat to forslag til kriterier til brug under henholdsvis pesticidforordningen og biocidforordningen. I juli 2017 stemte EU landene for et forslag til kriterier for hormonforstyrrende stoffer i pesticider. Forslaget gælder ikke direkte for kosmetiske produkter. Når processen med vedtagelse af kriterierne er afsluttet, er det muligt, at man vil tage udgangspunkt i disse kriterier i anden lovgivning som fx kemikalielovgivning REACH og dermed påvirke forskellige sektorer, som kosmetik og produkter til personlig pleje.
Vidste du at: