Mineralske olier
Hvad er mineralske olier?
Mineralske olier finder man ofte i læbepomader og i mere end 100 år er mineralolier (ofte også kaldet paraffiner og petrolatum) blevet anvendt i kosmetiske produkter som sikre og uundværlige råvarer. De anvendes med forskellige konsistens i kosmetik, for eksempel som flydende olier eller faste vokstyper. På grund af deres fremragende hudtolerance, deres særlige pleje- samt beskyttende egenskaber er mineralolier særligt velegnet til mange kosmetiske produkter. Desuden har de en filmdannende og hydrofob egenskab. I læbestifter betyder dette, at mineralolier eksempelvis understøtter glansdelen. Mineralske olier kan give det kosmetiske produkt en vis fasthed og beskytte huden mod fugttab. Stoffer, som minder om mineralske olier, er også blevet påvist i den menneskelige hud, i naturlige fedtstoffer og vokstyper, samt i planteolier og bivoks.
Er mineralske olier kræftfremkaldende?
Kosmetikproducenter bruger kun højt raffinerede mineralolier af høj kvalitet i deres produkter. De opfylder omfattende lovbestemmelser og kvalitetsspecifikationer baseret på Kosmetikforordningen og den Europæiske Pharmacopoeia’s anbefalinger.
Det betyder, at de mineralske olier, der anvendes, er af farmaceutisk kvalitet. De krav til kvaliteten og renheden af mineralske olier, som altid har været anvendt, er ligeledes defineret i anbefalingerne fra Cosmetics Europe. De omfatter særlige specifikationer for læbepleje, da disse produkter anvendes direkte på læberne og kan derfor nemt komme ind i kroppen gennem en oral indtagelse. Desuden er alle kosmetiske produkter testet og sikkerhedsvurderet af en specialuddannet ekspert, inden de markedsføres.
De specifikke mineralske olier, der anvendes i kosmetiske produkter, er i kemisk henseende de mættede hydrocarboner (MOSH).
Før deres anvendelse i kosmetiske produkter, er mineralolier og voks oprenset til en høj renhedsgrad. Mængderne af MOAH, som stadig kan findes i produktet efter maksimal rensning, er sikre for forbrugerne i henhold til den nuværende viden. Mineralske olier, som stadig indeholder MOAH efter oprensningen, er gentagne gange blevet undersøgt[1], og man har ikke fundet en potentiel sundhedsrisiko. Dette er også bekræftet gennem et nyligt udgivet studie fra det canadiske ministerium for miljø og sundhed i marts 2015[2]. Endvidere understøtter mange af de carcinogenitets studier, som findes i ECHA[3], at mineralske olier i kosmetik ikke resulterer i en kræftfremkaldende effekt.
Alle råvarer skal være grundigt testet og opfylder de højeste standarder med hensyn til renhed og kvalitet. Disse krav gælder naturligvis også for kosmetiske råvarer baseret på mineralolie. Adskillige undersøgelser1,2,5 viser, at mineralolier, der anvendes som ingredienser i kosmetiske produkter, ikke udgør nogen sundhedsrisiko og er sikre. I mange videnskabelige undersøgelser[4] er det blevet konstateret, at de ikke har nogen kræftfremkaldende effekt.
Den tyske miljøstyrelse, BfR, er nået frem til den konklusionfod[5], at mineralolier i kosmetik optaget gennem huden ikke udgør nogen sundhedsmæssig risiko for forbrugerne.
Der findes mange myter om mineralske olier, eksempelvis at huden bliver afhængig af mineralske olier, de forhindrer huden i at ånde, tilstopper porerne og meget andet, dog er der er intet videnskabeligt belæg for disse myter.
[1] Brown, B. E., Diembeck, W., Hoppe, U., & Elias, P. M. (1995). Fate of topical hydrocarbons in the skin. JOURNAL OF THE SOCIETY OF COSMETIC CHEMISTS, 46(1), 1-9.
[2] Health Canada Environmant Canada (2015) Draft Screening Assessment. Petroleum Sector Stream Approach. Petrolatum and Waxes [Stream 4]. Chemical Abstracts Service Registry Numbers: 8009-03-8, 64742-61-6, 64743-01-7.
[3] ECHA (European Chemicals Agency), 2015. Published information on the REACH Registration Dossier on White mineral oil (petroleum) (CAS Number 8042-47-5).
[4] EFSA (2008) Note for guidance food contact materials, Annex 4 to Chapter 3.
JECFA (2003). Mineral oils (medium- and low-viscosity) and paraffin waxes. First draft by E. Vasavour and J. Chen. WHO Food Additives Series: 50 http://www.inchem.org/documents/jecfa/jecmono/v50je04.htm
[5] BfR Stellungnahme Nr. 014/2015 des BfR vom 26. Mai 2015, http://skinanim.com/assets/frontend/onepage/pdf/mineraloele-in-kosmetika-gesundheitliche-risiken-sind-nicht-zu-erwarten.pdf
- 1: Brown, B. E., Diembeck, W., Hoppe, U., & Elias, P. M. (1995). Fate of topical hydrocarbons in the skin. JOURNAL OF THE SOCIETY OF COSMETIC CHEMISTS, 46(1), 1-9.
- 2: Health Canada Environmant Canada (2015) Draft Screening Assessment. Petroleum Sector Stream Approach. Petrolatum and Waxes [Stream 4]. Chemical Abstracts Service Registry Numbers: 8009-03-8, 64742-61-6, 64743-01-7.
- 3: ECHA (European Chemicals Agency), 2015. Published information on the REACH Registration Dossier on White mineral oil (petroleum) (CAS Number 8042-47-5).
- 4: EFSA (2008) Note for guidance food contact materials, Annex 4 to Chapter 3. JECFA (2003). Mineral oils (medium- and low-viscosity) and paraffin waxes. First draft by E. Vasavour and J. Chen. WHO Food Additives Series: 50 http://www.inchem.org/documents/jecfa/jecmono/v50je04.htm
- 5: BfR Stellungnahme Nr. 014/2015 des BfR vom 26. Mai 2015, http://skinanim.com/assets/frontend/onepage/pdf/mineraloele-in-kosmetika-gesundheitliche-risiken-sind-nicht-zu-erwarten.pdf