Naturlige og miljøvenlige rengøringsmidler
At give klare og ligetil information om miljøet har fordele for både forbrugere og virksomheder. Ved at give information om miljømæssige effekter og kvaliteten af produkter samt hvordan man anvender og bortskaffer dem, hjælper informationen forbrugerne til at træffe informerede købsvalg. Miljøpåstande hjælper også med at øge bevidstheden om udfordringerne, forbedre forbrugernes forståelse og forbedre produktstandarderne generelt. På samme tid kan virksomheder demonstrere, at de handler ansvarligt over for forbrugere, forretningspartnere og tilsynsmyndigheder.
Virksomheder, der fremhæver sig selv eller deres produkter som særlige miljøvenlige, skal kunne dokumentere, at virksomheden overholder kravene til at bruge udsagnene.
Det er dog vigtigt at kende, hvor grænsen går ift. brugen af miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen.
Markedsføringsloven:
Naturligt og kemikalie i relation til ingredienser og produkter
Anprisningen ‘Naturlig’ opfattes ofte af forbrugere som værende at foretrække ud fra et miljømæssigt synspunkt. Anprisninger, der er relateret til naturlige egenskaber eller oprindelse af produktet/ingredienser, er derfor potentielt stærke. Objektive fordele ved anprisningen ’naturlig’ er imidlertid svære at underbygge, og påstande kan derfor hurtigt vildlede forbrugere, hvis ikke virksomheder kan dokumentere rigtigheden af anprisningerne For eksempel ved at udarbejde en livscyklusanalyse. Tilsvarende opfattes ‘kemiske’ produkter ofte som værende problematiske med hensyn til miljøet.
Som udgangspunkt vil en gennemsnitlig forbruger forvente, at et produkt med anprisningen ’naturlig’ udgør en mindre risiko for sundhed og/eller miljø end lignende produkter1.
Jævnfør miljøministeriets bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter2 må et stof eller blanding ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede forbrugerne mht. stoffets eller blandingens anvendelse eller mht. den risiko, der er forbundet med stoffet eller blandingen.
Der må ikke anvendes anprisninger, der giver forbrugeren den opfattelse at stoffet eller blandingen ikke indebærer risiko for mennesker eller miljø. Dette kunne for eksempel være anprisninger som ufarligt, ugiftigt, ikke sundhedsskadelig, ikke mærkningspligtig, testet, herunder testet for, godkendt, miljø og natur og sammensætninger heraf.
Eksempel på en anprisningsdom:
”Produkter er baseret på miljøvenlige ingredienser”: Virksomheden skal godtgøre, at hver ingrediens i produktet generelt belaster miljøet væsentligt mindre end tilsvarende produkter/ingredienser. Selv hvis produktet var svanemærket, er det i sig selv ikke nok dokumentation.
Hvad siger lovgivningerne:
REACH-forordningen indeholder definitioner (art. 3, paragraf 39 og 40) i relation til naturligt forekommende stoffer:
CLP-forordningens art. 25, stk. 4 angiver, at for produkter eller stoffer som er fareklassificeret, må følgende angivelser ikke anvendes:
Ovenstående anprisninger kan indikere overfor forbrugere, at et klassificeret farligt stof eller produkt ikke er farligt. Dette kan føre til undervurdering af farerne ved et stof/produkt.
For biocidholdige produkter som defineret i EU’s biocidforordning angiver art. 69, stk. 2, at:
Kosmetik- og hygiejnebranchen mener:
Kosmetik- og hygiejnebranchen anbefaler virksomheder til at være specifik og entydigt samt undgå vage og udefinerede udtryk som ‘grønt’, ‘miljøvenligt’, ‘miljøvenligt’ eller ‘bedre for miljøet’.
Bemærk, at der også kan være lovkrav, der juridisk begrænser brugen af anprisninger på produkter, der er klassificeret som ‘farlige’ eller bruges som biocidholdige produkter.
Certificeringer3:
Hvis et produkt har licens til et miljømærke fra en officiel miljømærkningsordning som ’Svanen’ eller ’Blomsten’, vil et produkt normalt og umiddelbart uden videre kunne markedsføres som ’mindre miljøbelastende’, ’mere miljørigtigt’, ’mere skånsomt for miljøet’, ’bedre for miljøet’ eller lignende.
Bruges mærkningsordninger m.v. i markedsføringen, skal der gives oplysninger om betydningen af disse på emballagen, i annoncer og andet markedsføringsmateriale eventuelt med oplysning om, hvor uddybende eller supplerende oplysninger om mærkningsordningen eller symbolet kan findes.
https://www.forbrugerombudsmanden.dk/media/46475/2016-miljmssige-og-etiske-udsagn.pdf side 18.
Forbrugerombudsmanden tilråder generelt at henvise til, hvor der kan læses mere om mærknings- eller certificeringsordningerne på certificerede produkter.
Svanen og EU-blomsten
Officielle mærknings- og certificeringsordninger, som er tredjepartsverificerede, administreres på offentlige myndigheders vegne, og hvor der er fastsat klare kriterier for brugen af mærket eller certifikatet4. Begge certificeringsordninger er miljømærker, som også stiller krav til sundhed og kvalitet.
Den Blå krans, Allergy Certified, EcoCert mm.
Private alment anerkendte mærknings- og certificeringsordninger som er tredjepartscertificerede, veldokumenteret og har fungeret over en årrække. Den Blå Krans og Allergy Certified er begge allergimærker.
EcoCert er en økologicertificering,5 som Forbrugerombudsmanden overordnet har godkendt som dokumentation for at et produkt kan anprises som økologisk. Begrundelses for godkendelsen er, at det vurderes at de certificerede produkter har kvalitative fortrin frem for andre tilsvarende produkter. Det er vigtigt at der produktet henvises til en dansksproget hjemmeside, hvor forbrugeren har mulighed for at orientere sig i certificeringens ordningen6. Derudover skal udsagnet ”Økologisk certificeret af EcoCert” suppleres med en henvisning til standarden, så udsagnet f.eks. lød ”Økologisk certificeret i henhold til EcoCert standard”.
Derudover anvendes der i EU øko-certificeringer såsom BDIH, Soil Association, Cosmebio og ICEA, som samarbejder om den fælles standard COSMOS, som har standarder for hhv. økologi og naturlig. Der findes ligeledes amerikanske (USDA) og australske (Australian Certified Organic) øko-certificeringer.