Sådan sikkerhedsvurderes kosmetik

Produktsikkerhed er af afgørende betydning for producenterne af kosmetik, og der bruges mange ressourcer på at sikre, at produkterne er sikre for forbrugerne under tiltænkte og forventelige omstændigheder. Dette arbejde er videnskabeligt og udføres både i virksomhedernes egne laboratorier og på uafhængige institutioner. At garantere sikkerheden af et produkt er en løbende proces som både indbefatter udvælgelsen af råmaterialer og emballage, produktionen, kvalitetstest af det færdige produkt og overvågning efter markedsføring.³⁴

Når sikkerheden vurderes, tages der bl.a. særligt højde for målgruppe, anvendelsesområde og eksponering.

Er målgruppen f.eks. børn, gravide eller personer med særlige behov, ligges der vægt på at produktet er sikkert for den specifikke målgruppe.

Anvendelsesområdet er vigtigt at for at vurdere effekten af de stoffer der er i produktet. Bruges produktet på huden eller i håret og skylles produktet af efter brug eller bliver det siddende? Produkter der skal bruges ved specielle områder, f.eks. øjenområdet, kræver særlige overvejelser i forhold til sikkerhed.

Eksponeringen er også vigtig at vurdere. Dvs. hvilke indholdsstoffer og i hvilke mængder bliver brugeren udsat for. Her tages der også højde for om produktet bruges flere gange om dagen, som f.eks. en håndsæbe, eller om produktet kun bruges en gang imellem, som f.eks. hårfarve. Dertil kommer forskellen på leave-on produkter (eks. cremer) og rinse-off produkter (eks. shampoo), hvor eksponeringstiden er meget forskellig.

I første del af sikkerhedsrapporten kortlægges bl.a. andet den kemiske identitet og den specifikke mængde af hver ingrediens, egenskaber og stabilitet af både indholdsstoffer, blandinger og det færdige produkt, urenheder i produktet fra bl.a. råvarer eller fra emballagen, udsættelse for produktet og de toksikologiske informationer om hver ingrediens. På baggrund af kortlægningen beregnes en såkaldt sikkerhedsmargin (MoS eller Margin of Safety). Denne sikkerhedsmargin fastsætter en koncentration af ingredienser, som er sikker at anvende i produktet. Sikkerhedsmarginen sørger for at der i det færdige produkt anvendes en koncentration, som er mindst 100 gange lavere end den koncentration, der ikke giver anledning til nogen negative effekter i f.eks. laboratorieforsøg. Ofte bruger producenterne en sikkerhedsmargin der er højere end 100 for at tage højde for eventuelle ukendte effekter.

I anden del af sikkerhedsrapporten konkluderes det på baggrund af den første del om produktet er sikkert at bruge under normale og rimeligt forudsigelige situationer. Det vurderes om der skal tilføjes eventuelle yderligere advarsler for at produktet anvendes sikkert, f.eks. ”Undgå kontakt med øjnene”. Herefter kommer en begrundelse for konklusionen og til sidst oplyses informationer om sikkerhedseksperten.

Sikkerhedsvurderingen af et produkt er aldrig færdig, da den løbende bliver opdateret, når forskere bidrager med ny viden, som kan have en indflydelse på om produktet fortsat er sikkert at bruge. Producenten har derfor pligt til at holde sig opdateret på ny forskning og indhenter viden fra bl.a. Intern forskning, videnskabelig litteratur, myndigheder og videnskabelige komiteer, universiteter og forskningsorganisationer, databaser over kemiske stoffer og forbrugere.

At udarbejde en sikkerhedsvurdering er et omfattende arbejde. Dette har Miljøstyrelsen vist ved at få udarbejdet eksempler på tre vejledende sikkerhedsrapporter af fiktive kosmetiske produkter, der viser hvad der skal til for at kunne risikovurdere et kosmetisk produkt.