Solcreme
Hvorfor er solcreme vigtigt?
Når du udsætter din hud for solens UV-stråler, øger du risikoen for at udvikle kræft i huden. UV-stråling er årsag til 90 procent af tilfældene af modermærkekræft og almindelig hudkræft i Danmark.
I Danmark har vi en af verdens højeste forekomster af hudkræft, og cirka 40 danskere får hver dag konstateret sygdommen. Gennem de sidste 30 år er antallet af kvinder, som får konstateret hudkræft, tredoblet, mens der er sket en fordobling i antallet mænd, der får konstateret hudkræft, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse.
Solcreme er sammen med solhat, og skygge et af de tre officielle solråd. Brugen af solcreme er altså et af de vigtigste midler for at forebygge kræft i huden. Forskning viser, at brugen af solcreme kan reducere forekomsten af hudkræft med op til 75 procent. Læs hele den forskningsartikel her.
Solcremer er sikre - det kræver loven
Alle solcremer, der sælges i Danmark og resten af EU, er reguleret af kosmetikforordningen, der kræver, at produkterne er vurderet sikre at anvende. Loven fastsætter desuden regler for en lang række af indholdsstofferne i kosmetiske produkter ved forbud, begrænsninger og tilladelser, fx hvilke UV-filtre der er tilladte at anvende. Reglerne er som udgangspunkt baseret på vurderinger fra EU’s Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed, SCCS, der består af en række uafhængige faglige eksperter.
Stoffer bliver kun optaget på lovgivningens lister over tilladte stoffer, fx listen over tilladte UV-filtre, hvis industrien har kunnet fremlægge dokumentation for, at stofferne er sikre til brug i kosmetiske produkter. Foreligger der dokumentation for, at andre stoffer udgør en risiko for forbrugerne, bliver de forbudt eller på anden måde begrænset.
Før en solcreme må sælges skal den sikkerhedsvurderes af den ansvarlige person. I sikkerhedsvurderingen kortlægges bl.a. andet den kemiske identitet og den specifikke mængde af hver ingrediens, egenskaber og stabilitet af både indholdsstoffer, blandinger og det færdige produkt, urenheder i produktet fra bl.a. råvarer eller fra emballagen, udsættelse for produktet og de toksikologiske informationer om hver ingrediens. På baggrund af kortlægningen beregnes en såkaldt sikkerhedsmargin (MoS eller Margin of Safety). Sikkerhedsmarginen sørger for, at der i det færdige produkt anvendes en koncentration, som er mindst 100 gange lavere end den koncentration, der ikke giver anledning til nogen negative effekter i f.eks. laboratorieforsøg. Ofte bruger producenterne en sikkerhedsmargin, der er højere end 100 for at tage højde for eventuelle ukendte effekter.
Sikkerhedsvurderingen skal foretages af en ekspert (fx en læge, toksikolog eller farmaceut), der vurderer de enkelte stoffers egenskaber sammenholdt med hvordan og hvor meget man udsættes for stoffet, når man bruger produktet.
Myndigheder: Ingen sundhedsrisiko ved brug af solcreme
Det tyske føderale institut for risikovurdering, et uafhængigt videnskabeligt organ der rådgiver den tyske regering i spørgsmål om fx kemikalier, har vurderet sikkerheden af de UV-filtre, der bruges i solcremer, og konkluderer at der ikke er nogen sundhedsrisiko forbundet med at bruge solcreme.
Samme konklusion nåede norske myndigheder frem til i 2022, da de i en videnskabelig rapport undersøgte de seks mest anvendte UV-filtre i solcremer. Eksperterne konkluderede, at der ikke er videnskabelig evidens for, at solcreme kan have en skadelig virkning. Tværtimod er solcreme en afgørende brik i forebyggelsen af hudkræft.
Deklarationstests siger intet om produktet sikkerhed
Forbrugerrådet Tænk Kemi offentliggør med mellemrum deklarationstests af kosmetikprodukter, herunder solcremer. Produkterne tildeles en A, B eller C vurdering alene ud fra indholdet af ingredienser. Testmetoden siger imidlertid ikke noget om risiko, da den alene er baseret på produkternes indholdsdeklarationer. Det vil sige, at Forbrugerrådet Tænk Kemi udelukkende ser på ingrediensernes iboende egenskaber, men tager ikke højde for de enkelte indholdsstoffers koncentration og dermed den mængde, som forbrugeren i sidste ende udsættes for. Dertil kommer at nogle egenskaber kun udgør en risiko, hvis de eksempelvis indtages eller indåndes, og ikke hvis de blot smøres på huden. Denne risikovurdering tager en deklarationstest heller ikke højde for, men den er imidlertid en afgørende forudsætning for at vurdere sikkerheden af et kosmetisk produkt.
Sagt med andre ord ville det svare til at sige, at alt mad der indeholder salt er farligt og skal undgås, fordi salt i sig selv kan være sundhedsskadeligt i for store mængder. Som skrevet tidligere, så ligger de tilladte grænseværdier for de enkelte ingredienser 100 gange under den grænse, der ikke har vist en effekt i laboratieforsøg.
Ingredienslisten er nyttig for dem, der har et særligt behov
Ingredienslisten fortæller, hvilke ingredienser der er i produkter. Det er nyttigt, hvis en forbruger ikke kan tåle og derfor skal undgå en bestemt ingrediens. For at forbrugerne ikke skal lære ingrediensnavne på mange forskellige sprog, er man blevet enig om et fælles navngivningssystem, de såkaldte INCI-navne. INCI-navnene bruges i alle europæiske lande, og de fleste lande verden over. Men det fremgår ikke af ingredienslisten, hvilke koncentrationer, en ingrediens findes i, og hvilken eksponering forbrugeren vil blive udsat for. Det er det, sikkerhedsvurderingen tager højde for.
SPF-solfaktorsystemet
SPF solfaktor-systemet er en simulering af solpåvirkningen af huden under laboratorieforhold. Det er en biologisk test (in vivo), som involverer frivillige forsøgspersoner, der påføres solbeskyttelsesprodukt og udsættes for UV-stråler, hvorefter SPF-værdien udregnes. Det er en omregning af den tid, som der går fra forsøgspersonerne bliver røde uden solbeskyttelse set i forhold til rødmen af huden med solbeskyttelsesproduktet påført. Da SPF er en biologisk test, er det uundgåeligt, at der vil være en vis variation fra en test til en anden pga. forskelligheden af hud og hudtype. Testen inkluderer dog en statistisk beregning af testresultaterne, der angiver den acceptable variation. Det er vigtigt at anvende produkter med en SPF, der passer til hudtype og hvor på jordkloden, man opholder sig. Ingen produkter beskytter 100%, så der findes ikke solblokkere.
Når man tester for hvilken SPF et givet produkt har, sker det ved, at man laver en simulering af solpåvirkningen af huden i et laboratorium. Frivillige forsøgspersoner påføres solbeskyttelsesproduktet og udsættes for UV-stråling. Man måler den dosis stråling, der skal til for at fremkalde en rødme af huden – med og uden solcreme. På den måde kan SPF-værdien udregnes.
Da SPF er en biologisk test, er det uundgåeligt, at der vil være en vis variation fra en test til en anden pga. forskelligheden af hud og hudtype. Testen inkluderer dog en statistisk beregning af testresultaterne, der angiver den acceptable variation. Det er vigtigt at anvende produkter med en SPF, der passer til hudtype og hvor på jordkloden, man opholder sig. Ingen produkter beskytter 100 pct., så der findes ikke solblokkere.
Sandheder og myter om solcreme
Hos Kosmetik- og hygiejnebranchen elsker vi at aflive myter om solcreme. Derfor har vi samlet de mest sejlivede myter om solcreme, og i stedet erstattet dem med sandheder og fakta.
Vi sætter blandt andet fokus på om der er hormonforstyrrende i solcreme, og fortæller sandheden om, hvorvidt man skal blive rød før man bliver brun.
Læs mere om myter og sandheder ved at følge linket:
Myter og sandheder om solcreme – Kosmetik- og hygiejnebranchen