Solcreme
Hvorfor er solcreme vigtigt?
Når du udsætter din hud for solens UV-stråler, øger du risikoen for at udvikle kræft i huden. UV-stråling er årsag til 90 procent af tilfældene af modermærkekræft og almindelig hudkræft i Danmark.
I Danmark har vi en af verdens højeste forekomster af hudkræft, og cirka 52 danskere får hver dag konstateret sygdommen. Gennem de sidste 30 år er antallet af kvinder, som får konstateret hudkræft, firedoblet, mens antallet af mænd med hudkræft er fordoblet, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse.
Solcreme er – sammen med solhat og skygge – et af de tre officielle solråd. Forskning viser, at brugen af solcreme kan reducere forekomsten af hudkræft med op til 75 procent. Derfor er det en af de vigtigste måder at beskytte sig mod solens skadelige virkninger. Læs hele den forskningsartikel her.
Hvad betyder SPF – og hvordan virker det?
SPF står for Sun Protection Factor (solbeskyttelsesfaktor) og angiver, hvor godt et solprodukt beskytter huden mod UVB-stråler – den type UV-stråler, der kan give solskoldninger og øge risikoen for hudkræft. Når huden bliver rød, er det et tegn på for meget UVB-stråling.
SPF-værdien viser, hvor meget længere man teoretisk kan opholde sig i solen med solcreme på, uden at blive rød, sammenlignet med hvis man ikke havde beskyttelse på. For eksempel betyder SPF 30, at man kan tåle 30 gange så meget UVB-stråling som uden beskyttelse – forudsat at solcremen er påført korrekt og i tilstrækkelig mængde (ca. 2 mg/cm² hud).
Der findes ikke solcremer, som beskytter 100 %, men forskellen på beskyttelsesniveauet er stadig vigtig at forstå:
SPF 6–10: Lav beskyttelse
SPF 15–25: Mellem beskyttelse
SPF 30–50: Høj beskyttelse
SPF 50+: Meget høj beskyttelse
Den rette SPF afhænger af din hudtype, tidspunktet på dagen, årstiden og hvor i verden du opholder dig. Det er vigtigt at genpåføre solcreme regelmæssigt – især efter badning, sved eller aftørring med håndklæde.
Solbeskyttelse opnås ved hjælp af UV-filtre, som enten kan være organiske (kemiske) eller mineralske (fysiske). De virker enten ved at absorbere eller reflektere solens stråler og forhindrer dermed UV-strålingen i at trænge ind i huden.
Solcremer er sikre – og det kræver loven
Alle solcremer, der sælges i Danmark og EU, er reguleret af EU’s kosmetikforordning. Det betyder, at de skal være dokumenteret sikre, før de kommer på markedet. Forordningen fastsætter klare regler for ingredienser, herunder hvilke UV-filtre der er tilladte, og på hvilke betingelser.
Kun stoffer, der er grundigt dokumenteret som sikre, bliver optaget på lovgivningens lister – og hvis ny forskning viser, at et stof kan udgøre en risiko, bliver det enten forbudt eller begrænset.
Før en solcreme må sælges, skal den gennemgå en omfattende sikkerhedsvurdering. Det indebærer en grundig gennemgang af hver enkelt ingrediens, herunder deres koncentration, stabilitet og hvordan de påvirkes af emballage og brug. Der beregnes en sikkerhedsmargin (Margin of Safety), som sikrer, at ingredienserne anvendes i mængder, der ligger mindst 100 gange under den dosis, som i laboratoriet har vist ingen skadelig effekt. Mange producenter anvender en endnu højere sikkerhedsmargin for at tage højde for usikkerheder.
Sikkerhedsvurderingen udføres af en fagligt kvalificeret ekspert – fx en toksikolog, farmaceut eller læge – og tager højde for både de enkelte ingredienser og den samlede påvirkning ved brug.
Myndighederne: Ingen sundhedsrisiko ved brug af solcreme
Det tyske føderale institut for risikovurdering, et uafhængigt videnskabeligt organ der rådgiver den tyske regering i spørgsmål om fx kemikalier, har vurderet sikkerheden af de UV-filtre, der bruges i solcremer, og konkluderer at der ikke er nogen sundhedsrisiko forbundet med at bruge solcreme.
Samme konklusion nåede norske myndigheder frem til i 2022, da de i en videnskabelig rapport undersøgte de seks mest anvendte UV-filtre i solcremer. Eksperterne konkluderede, at der ikke er videnskabelig evidens for, at solcreme kan have en skadelig virkning. Tværtimod er solcreme en afgørende brik i forebyggelsen af hudkræft.
Deklarationstests og sikkerhed
Deklarationstests – som dem Forbrugerrådet Tænk Kemi udarbejder – vurderer kosmetikprodukter ud fra deres ingredienslister. De ser udelukkende på, hvilke stoffer der er i produkterne, men ikke på mængderne eller den samlede risiko. Det betyder, at testene ikke siger noget om den faktiske sikkerhed.
Et stof kan være farligt i store mængder, men fuldstændig ufarligt i de mængder, det anvendes i solcremer. Derfor er det vigtigt at se på helheden – præcis som lovgivningen kræver – når man vurderer sikkerheden af et kosmetisk produkt.
Ingredienslisten: Et nyttigt værktøj til særlige behov
Ingredienslisten er særlig nyttig for forbrugere, der ønsker at undgå specifikke stoffer – f.eks. på grund af allergi. Listen bruger de såkaldte INCI-navne, som er internationale standardnavne, så man nemt kan genkende ingredienser på tværs af lande.
Dog fremgår det ikke af listen, hvor meget af hver ingrediens produktet indeholder – det tager sikkerhedsvurderingen til gengæld højde for
Sandheder og myter om solcreme
Hos Kosmetik- og hygiejnebranchen elsker vi at aflive myter om solcreme. Derfor har vi samlet de mest sejlivede myter om solcreme, og i stedet erstattet dem med sandheder og fakta.
Vi sætter blandt andet fokus på om der er hormonforstyrrende i solcreme, og fortæller sandheden om, hvorvidt man skal blive rød før man bliver brun.
Læs mere om myter og sandheder ved at følge linket:
Myter og sandheder om solcreme – Kosmetik- og hygiejnebranchen