Af adm. direktør i Kosmetik- og hygiejnenbranchen, Helle Fabiansen
EU’s ambitioner på det grønne område er store. Med kommissionsformand Ursula von der Leyen i spidsen har unionen proklameret, at den skal være det første klimaneutrale kontinent i 2050. Og virksomhederne i medlemslandene skal være med til at understøtte den bæredygtige udvikling ved at sætte produkter på markedet, som kan genbruges og genanvendes i langt højere grad.
Som branche støtter vi ambitionerne. Vi har alle et ansvar for at bidrage til, at vi lykkes med den grønne omstilling. Og virksomhederne i Kosmetik- og hygiejnebranchen vil gerne den grønne omstilling. Det viser vores nye brancheanalyse, der dokumenterer, at danske producenter og distributører af kosmetik og hygiejneprodukter har formået at sænke deres udledninger af drivhusgasser med 28 procent fra 2010 til 2020. I samme periode er branchens bruttoværditilvækst vokset med 42 procent.
Branchen har altså formået at afkoble sine udledninger af klimaskadende drivhusgasser fra den økonomiske vækst. Det er vi stolte af.
Men vi skal have særligt fokus på SMV’ernes rolle i den grønne omstilling.
Kosmetik- og hygiejnebranchen i Danmark er kendetegnet ved at være sammensat af primært små og mellemstore virksomheder. 86 procent af beskæftigelsen i branchen ligger i virksomheder med færre end 250 ansatte. De er fordelt ud over det meste landet, hvor de skaber vækst og arbejdspladser i lokalområdet, hvor virksomheden ofte er omdrejningspunktet.
SMV’erne skal med på den grønne omstilling
Lige nu ser vi dog ind i en bølge af lovforslag og andre initiativer under Green Deal, som risikerer at vælte de danske SMV’er i branchen med regelbyrder og ukoordinerede krav. Derfor er det også afgørende for den grønne omstillings succes, at der skal skabes rammer og initiativer, så de danske SMV’er kan fortsætte den bæredygtige udvikling og bevare konkurrenceevnen.
Et af de helt centrale forslag i Green Deal er udvidelsen af det nuværende Ecodesign-direktiv. Vi kender det i dag fra hårde hvidevarer, hvor forbrugere i en købssituation på en skala fra A til F nemt kan se, hvor stort et energiforbrug et køleskab eller en tørretumbler har. Reglerne skal udbredes til mange flere produkter, inklusive kosmetik, vaskepulver og rengøringsmidler.
EU-Kommissionens mål er at hjælpe forbrugerne med at træffe informerede valg ved at stille krav om, at virksomhederne frembringer oplysninger om produkternes miljømæssige performance. Forbrugernes skal nudges til at lægge flere bæredygtige varer i indkøbskurven og skubbe producenterne i en mere bæredygtig retning.
På papiret en god idé.
I virkelighedens verden dog en ekstrem vanskelig opgave for virksomheder at skulle kortlægge miljøaftrykket for en hel produktportefølje, som for nogen skal tælles i tusinder, og hvor data om processer i værdikæden kan være svært tilgængelige, fordi de stammer fra leverandører på den anden side af kloden.
I praksis vil det betyde, at en virksomhed for hver enkelt creme, shampoo eller vaskemiddel skal gå tilbage i leverandørkæderne og indsamle data for, hvilket aftryk på miljøet som eksempelvis råvarerne, emballagen, transporten og selve produktionen har. Og de data skal efterfølgende samles i et digitalt produktpas, som er let tilgængeligt for eksempelvis myndigheder.
Det er en opgave, som selv for en stor virksomhed kan være en omkostningstung og ressourcekrævende proces. Men for en lille virksomhed, hvor ressourcerne er knappe, og hvor det vil kræve nogle helt nye kompetencer, færdigheder og viden for at imødekomme kravene, kan det virke som en uoverstigelig opgave.
Meget lovgivning kræver meget dokumentation
Og det er blot én af de nye lovgivningstiltag i Green Deal, som virksomhederne i vores branche skal forholde sig til i de kommende år.
Der venter desuden:
- En revision af kosmetikforordningen
- Detergentforordningen
- CLP-forordningen
- REACH-forordningen
- Byspildevandsdirektivet
- Emballage- og emballageaffaldsdirektivet
- Affaldsrammedirektivet
- Produktsikkerhedsdirektivet
- Et nyt initiativ om dokumentation for grønne anprisninger
- Begrænsning af mikroplast
- Nye mærkningsregler for duftallergener
- Det udvidede producentansvar for emballage
De nye eller reviderede lovgivninger vil også betyde nye opgaver for virksomhederne, fordi de skal leve op til nye dokumentationskrav eller være nødsaget til grundlæggende at ændre deres produkter.
Selv om mange af tiltagene i Green Deal stadig er genstand for politiske diskussioner, og vi derfor af gode grunde ikke ved, hvordan de implementeres endnu, er det helt centralt, at SMV’ernes behov for hjælp til en bæredygtig omstilling tænkes ind i dem.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er et eksempel på et initiativ, hvor man har målrettet indsatser, der hjælper SMV’erne med at komme i gang med den grønne omstilling. Organisationens strategi udløber i år, og det er i den forbindelse oplagt at fortsætte det vigtige arbejde med et særligt fokus på de mange krav, der venter for danske SMV’er på det grønne område fra EU.
Der er også brug for, at Miljøministeriet, Erhvervsministeriet, Miljøstyrelsen og Erhvervsstyrelsen får ressourcer til i endnu højere grad at arbejde tæt sammen om implementere de nye krav på en måde, så Green Deal bliver en vækstkatalysator for små og mellemstore virksomheder i Danmark og ikke en stopklods.
Debatindlægget er bragt i Politiken Klimamonitor 5. april 2023
