Af adm. direktør Helle Fabiansen, Kosmetik- og hygiejnebranchen
I Danmark og i EU har vi et princip om, at forureneren betaler. Det er både fornuftigt og rigtigt. Fornuftigt, fordi vi alle på tværs af brancher har et ansvar for at minimere belastningen af vores miljø, natur og klima. Og rigtigt, fordi økonomiske virkemidler skaber et incitament til at udvikle teknologier og anvende andre og mindre miljøskadelige stoffer i produktionen. Men hvis princippet skal virke, er det vigtigt, at vi rammer skiven og ikke skyder med spredehagl. Desværre skyder EU-Kommissionen langt forbi skiven med sit forslag til en revision af byspildevandsdirektivet.
Direktivets formål er at forbedre rensningen af vores spildevand og reducere forekomsten af miljøfarlige stoffer. Det skal blandt andet ske ved at etablere et fjerde rensetrin, der skal finansieres via et udvidet producentansvar. Intentionerne er rigtige, men forslaget rammer skævt af flere årsager.
Kosmetik- og hygiejnebranchen står kun for 1% af de miljøforurenende stoffer
For det første bygger forslaget på et utilstrækkeligt datagrundlag, som også den danske regering har påpeget. EU-Kommissionen har udarbejdet en liste over 1.300 mikroforurenende stoffer, som de lægger til grund for det udvidede producentansvar. Men en række af de stoffer anvendes slet ikke i kosmetikprodukter. Det gælder fx stoffet Permethin, som primært bruges som insektmiddel. Tilsvarende er hovedparten af stofferne mikroforurenende stoffer, som i vid udstrækning anvendes i andre industrier og brancher end kosmetikbranchen. Det gælder fx koffein, som i langt højere grad findes i vores mad og drikkevarer. Alligevel bliver kosmetik og medicinalindustrien pålagt at betale for rensningen af koffein i byspildevandet. Andre stoffer fjernes allerede effektivt, fordi de er bionedbrydelige. Faktisk viser en analyse fra EU-kommissionens fælles forskningscenter JRC, at det kun er 50 ud af de 1.300 stoffer, som står for hele 97% af den forurening, som ikke allerede renses i dag. Og ud af de 50 stoffer, er det kun omkring 1%, som alene anvendes i kosmetik- og hygiejnebranchen. Forslaget rammer derfor ved siden af, når datagrundlaget ikke er mere præcist.
To brancher betaler for alle branchers forurening
Når to brancher betaler aflad for alle andre branchers syndere, så er det både uproportionalt og skaber ikke det nødvendige incitament hos de reelle kilder til forureningen til at reducere brugen af de forurenende stoffer. Tværtimod vil de frit kunne fortsætte ufortrødent, mens andre betaler for konsekvenserne.
Hvis vi rent faktisk skal begrænse udledningen af mikroforurenende stoffer, er vi derfor nødt til at fokusere på selve stoffet og kilden hertil. Dermed bliver det udlederen af stoffet, der skal betale for sin andel – helt i tråd med ‘forureneren betaler’ princippet. Ellers risikerer vi at ramme ved siden af målet, så synderne går fri, mens miljøet bliver taberen.
Debatindlægget er bragt i Børsen 17. oktober 2023
